Dansk Filosofisk Selskab (DFS) afholder sit 19. årsmøde i 2018 den 2.-3. marts på

 

Roskilde Universitet

 

Universitetstvej 1

4000 Roskilde

 

Årsmødet er et bredt arrangement for medlemmer af Dansk Filosofisk Selskab, fagfilosoffer fra universiteter og gymnasier, filosofistuderende og interesserede i øvrigt.

Ved Årsmødet, 2018 vil der være foredrag fra to internationalt anerkendte hovedtalere, Ursula Renz (Alpen-Adria Universität Klagenfurt) og Markus Gabriel (University of Bonn).

 

Som vanligt vil der være parallelsessioner for filosofiens hovedområder, hvor de fleste vil kunne finde sig til rette. Der er desuden mulighed for at arrangere og tilmelde særlige parallelsessioner i form af workshop og paneldebatter. Arrangørerne håber på et årsmøde, der afspejler mangfoldigheden blandt danske filosoffer.

 

Vigtige datoer

  • NY DATO: 23. feb. 2018: Absolut sidste frist for registrering og betaling af deltagelse i årsmødet
  • 24. februar 2018: Det endelige program på hjemmesiden (programmet er lagt, vi venter kun på endelig godkendelse af lokaler)
  • 02. marts 2018: Årsmødet 2018 åbnes på RUC

Sessioner, tovholdere og oplæg

Nedenstående link giver en oversigt over de registrede sessioner med tovholdere og oplægsholdere.

 

http://filosofiskselskab.dk/registration/form/registered.php  

 

(Der er per 15. januar lukket for tilmeldning af nye sessioner. Per 8. febuar er registrering af nye oplæg til årmødet lukket.) 

Format for oplæg og sessioner

Individuelle præsentationer har en tidsramme på 45 min. (inklusiv tid til diskussion). Der er mulighed for tilmelding af hele sessioner. Derudover kan der forslås paneler eller workshops uden individuelle præsentationer. Disse indledes med 10 minutters introduktion og kan have op til fire paneldeltagere. Allerede eksisterende netværk kan tilmelde fælles indlæg eller arrangere en workshop. Sessionerne varer i alt enten 90, 135 eller 180 minutter og er enten dansk eller engelsksproget. 

 

Emner og antal sessioner bliver først endeligt fastlagt, når de tilmeldte foredrag foreligger, og det endelige program lægges.

 

Deltagelse i årsmødet

Alle deltagere skal tilmeldes årsmødet. For medlemmer af DFS er deltagelse gratis. Det er muligt at melde sig ind i DFS via følgende link:

 

Indmeldelse i Dansk Filosofisk Selskab

 

Uden medlemskab skal man betale for deltagelsen i årsmødet via webshop – 250 kr. (125 kr. for studerende, pensionister og arbejdsløse).

Åbningen af webshop meddeles i DFS’ nyhedsbrev. I webshop er det også muligt at betale for deltagelse i frokost og middag.

 

Med ønske om et festligt og givende årsmøde,

Organisationskomiteen på RUC:

 

Esther Oluffa Pedersen 

Søren Riis

Fatima Sabir

 

Kontaktoplysninger: Fatima Sabir, fsabir@ruc.dk, 27624649.

 

Roskilde Universitet - Universitetsvej 1 - 4000 - Roskilde - 46743828