Hvordan vælger du den rigtige bacheloruddannelse?

Workshop om RUCs bacheloruddannelser og dit uddannelsesvalg 13. juni 2019 10.00-12.30


Vil du gerne lære mere om RUCs bacheloruddannelser? Overvejer du at søge ind på en eller flere af dem? Synes du det er svært at finde ud af, hvilken uddannelse du vil søge ind på? Er du i tvivl om du overhovedet skal søge ind på en bachelor?

Så kan du tilmelde dig en af Studie- og Karrierevejledningens workshops og valg af bacheloruddannelse.

 

Til workshoppen kan du høre mere om RUCs bacheloruddannelser og møde andre, der gør sig lignende tanker om at vælge uddannelse. Du kommer til at bruge det meste af tiden på at arbejde med, hvad der er vigtigt for dig i dit uddannelsesvalg gennem øvelser og sparring med de andre deltagere. Det er altså i høj grad dig selv, som skal være aktiv på workshoppen. Du behøver ikke forberede noget før workshoppen - du kommer bare som du er. 

 

I slutningen af workshoppen kommer der til at være tid til individuelle spørgsmål og en rundvisning på campus, for dem der ønsker det. Workshoppen foregår på dansk.

 

Læs mere om RUCs bacheloruddannelser
Du kan eventuelt læse mere om RUCs bacheloruddannelser her og om ansøgningsprocessen her.

 

Vidste du, at du kan booke samtale med en studievejleder og ringe eller skrive til os?

Tjek over hvilke muligheder du har med Studie- og Karrierevejledningen på vores kontaktsider

 

 

Vi glæder os til at se dig. 

Med venlig hilsen

Studie- og Karrierevejledningen på Roskilde Universitet

Roskilde Universitet - Universitetsvej 1 - 4000 - Roskilde - 46742000 - vejledning@ruc.dk